Jeg gentager lige mig selv…

Jeg gentager lige mig selv…

Written by J-Lo

Topics: Arbejde, Cykling, GPS

Jeg gentager mig selv, jeg ved det – sorry. Men hold nu k*ft hvor er det fedt at bo så tæt på skoven! Hele dagen har jeg haft lyst til at kommet ud på rammen, men vejret er jo igen dårligt med byger og blæst, så det blev til 5-6 timer i selskab med fætteren i stedet, absolut også hyggeligt, men når jeg har sat mig for at få lidt flere kilometer i benene, er det frustrerende at det ikke er rigtig sommer, og at man ikke kan regne med at vejret er godt, vi er sgu snart i juni!

Det var en vigtig dag sammen med fætteren, mere om det når vi er klar om nogen uger, så intet er spildt, snare tvært i mod, vi havde dog snakket om en tur på landevejen, men det blev som sagt ikke til noget. Heldigvis kom solen frem ca. 20.00, så jeg greb mountainbiken, og fik 1½ time i lokalområdet.

Faktisk er der rigtigt fede spor her, jeg skal bare lige finde dem først. Pt. har jeg en rute på ca. 30 kilometer som jeg tager så ofte som muligt, turen kan dog let blive 40 kilometer vil jeg tro, er i færd med at lære de mindre stier at kende, så skal det hele bare kombineres på den bedste måde – skal nok smide GPS sporet online om et par uger. Ruten er både teknisk og bakket visse steder, dog er lagt de fleste kilometer bølgende singletrack og lidt grusstier, perfekt til en søndagstur eller daglig træning – bakketræning bliver heller ikke et problem, hvis det er det man er til…

Som sagt har det regnet, hvilket gjorde sporet noget mere glat end de foregående dage, mit Racing Ralph bagdæk havde sine problemer ind i mellem når det gik op, men med det rette overblik og balance, kan de fleste bakker alligevel køres – ellers er det bare at bruge ‘ommer’ reglen, og tage et forsøg mere, man har altid en gratis ommer til træning, husk det!

Faktisk er det fedt når sporet er lidt fedtet, det gør at man skal tænke noget mere over vinkerne ind og ud af sving, vægfordelingen på rammen samt selvfølgelig farten, det giver lige et sæt i kroppen og hjertebanken, når cyklen kort mister grebet – adrenalinkick!

Jeg tror jeg er noget nær den eneste som kører mountainbike i området, jeg ser ingen andre på cykel, og kun enkelte aftryk fra dæk, det er dejligt at de mange kilometer spor, ikke er kørt totalt i smadder af tusindvis af ryttere, og at det kan vælte ned med vand, uden at man står i mudder til midt på skinnebenet.

Tog et par elendige billeder med min telefon på turen i dag, måtte lige forevige en flok køer, som kom løbende for at hilse på, jeg troede selvfølgelig at de mente at jeg var spændende, men det viste sig at jeg stod kun 2 meter fra lågen ind til folden, så de troede vel de skulle hjem til gården og kløes bag øret? Søde var de.

Nu er det sengetid. God weekend der ude!

Leave a Comment Here's Your Chance to Be Heard!

Bad Behavior has blocked 34 access attempts in the last 7 days.