På hovedet i seng…

På hovedet i seng…

Written by J-Lo

Topics: Arbejde, Cykling

Ømme ben! De dunker og banker efter 11 timer stående i dag til messen ved Lejre, heldigvis var det ikke så lummert som tidligere, faktisk helt perfekt med en let brise og enkelte skyer. Absolut kulsort af mennesker i dag, langt flere end i fredags, men så går tiden hurtigt. Vi sælger rester fra tidligere sæsoner, gode tilbud er der mange af, men vi gider heller ikke have cyklerne med retur – tror jeg fik solgt 6 stk. i dag, både carbon mountainbikes og lækre landevejsmaskiner – sidste dag i morgen, mon ikke der igen bliver fyldt op på hylderne via lageret på Roskildevej.

I morgen står menuen på race på min Specialized SL2, det er kun det 2. landevejsløb i min karriere, så det skal nok blive sjovt, du må da gerne hjælpe med at krydse fingre for godt vejr, orker ikke knap 80km i regn og blæst. Jeg skal bare igennem i morgen og have kilometer i benene, ikke noget med race på tid i denne omgang. Skal nok skrive lidt om turen på et senere tidspunkt.

Jeg har ikke fået bilen retur fra værkstedet endnu, havde ellers fået lovning på den i fredags, men de mangler dele, som er udsolgt i hele Europa, tirsdag er nyeste deadline! Jeg håber den er klar, lånebilen jeg pt. futter rundt i, lugter nemlig fælt af en blanding af våd hund og askebæger – pænt klamt, kodeordet her er dog ‘gratis’, hvilket er 500 kroner mindre pr dag, end lejen af en ny bil ville koste, så kan jeg godt leve med nedrullede vinduer i endnu et par dage.

On a side-note. Da jeg var mindre var James OO7 Bond filmen “Moonraker” virkelig en high tech affære med vanvittige og banebrydende special effects, og en neglebidende historie, fantastiske slagsmål og bunker af rigtige mænd og frække piger – Sjovt som ting ændre sig som årene går…

Skal der snart grilles?

Leave a Comment Here's Your Chance to Be Heard!

Bad Behavior has blocked 29 access attempts in the last 7 days.