Kozel øl, H12 og Soul Train!

Kozel øl, H12 og Soul Train!

Written by J-Lo

Topics: H12, Musik, Video

Kozel, det er sgu en fin tjekkisk øl, tak til Anna og Marlene for den! Jeg er blevet ‘bestukket’ med god øl i forbindelse med spons af H12! Ja jeg tør godt sige det, for der er kun tale om 2 x 50cl, så jeg har ikke vendt det med bestyrelsen hos de grønne, så må jeg tage balleden hvis den kommer.

Sidder lige nu hjemme og roder spons til H12, Danmarks bedste mountainbike event. Vi arbejder hårdt på at gøre det til endnu en vellykket dag for alle, både deltagerne, de som bare besøger stævnet som gæster, samt alle de som har vist interesse for at deltage som udstillere i vores expo-område. Til H12 skal det hele ikke gå op i cykelløb, selv om det selvfølgelig er det vigtigste, rammerne omkring løbet, expo og det at røre og se det nyeste nye er næsten lige så vigtigt, det bliver hurtigt lidt kedeligt, og en lang dag, hvis der ikke er noget at tage sig til under så langt et løb, når man ikke lige sidder på rammen.

De gode er, at også importører og producenter kan se fidusen i et løb på 12 timer, hvor de er ude og hjemme på samme dag, samtidigt vare arrangementet også længe nok til, at det ikke er spild af tid at pakke grej ned og sætte mandskab på. Win / win situation for H12, sponsorerne og deltagerne. Noget for dig og dit firma? Der er mere info på H12.dk

On another note. Faldt over super fede videoer på YouTube forleden, der er tale om danse-lækkerier til den dejligste funk. ”Soul Train” var et super succesfuldt underholdningsprogram på amerikansk TV tilbage i 70′erne, i hvert afsnit dansede gæsterne til et nyt nummer fra hitlisten, ikke så meget nyt i dansende publikummer, men at de stod overfor hinanden i 2 rækker, og så dansede / poserede gennem rækkerne i par efter tur, det var nyt. Tjek det ud via nedenstående videoer og links.

Super lækker funk musik, fantastisk afrohår, lækkert tøj, hotte moves og fuld gas! Det er klassiske klip fra en sjov tid. Selv om jeg er totalt 80′er, så er der meget lækkert fra 70′erne også – ik?

Der er mange mange flere Soul Train videoer på YouTube, så hvis du synes det er sjovt, så brug nogen minutter på dette link. (Så du ‘tandbørsten’ efter 2.20? – NIIIICCCEEEEE ONE!)

4 Comments Comments For This Post I'd Love to Hear Yours!

  1. jannik says:

    Som at være der igen hehe

  2. Niels Henningsen says:

    så ikke lige tandbørsten….Men ~ 1:35 inde i den første Soul Train bliver der puffet lidt afro hår :-)

  3. Jan Lohmann says:

    The real SOULTRANE

    http://en.wikipedia.org/wiki/Soultrane

    Hvordan h…… får man lavet et aktivt link?

  4. Jan Lohmann says:

    Nå det skete automatisk ;-) )

Leave a Comment Here's Your Chance to Be Heard!

Bad Behavior has blocked 87 access attempts in the last 7 days.