Hvilken dag i dag…

Hvilken dag i dag…

Written by J-Lo

Topics: Arbejde, Biler, Familie, Fest, TV, Venner, Website

Phyy, det har været noget af en underlig dag i dag, her et kort rids: Kunne ikke rigtigt sove i nat, det blev vel til et par timer, men jeg følte det som om at jeg låg vågen konstant, kunne slet ikke finde hvile, kun kaste mig fra side til side, i alle de 7 timer jeg lå i min seng – måske det var fordi jeg ikke kunne vente til solopgang, da den 12 januar jo er min fødselsdag…. Ahh… måske ikke, men tillykke til mig alligevel ;) Den hvileløse nat endte med, at jeg tidligt i morges tændte for fjernsynet, for at få tiden til at gå med TV2s morgen TV, signalet (TDC Home Trio) gik dog ned og skærmen i sort da klokken blev ca. 7.00, så jeg smuttede i bad. Det er ikke første gang at Trio går kold, men her ude på landet er det den eneste mulighed, hvis man vil have andet og mere end hvad ‘stue antennen‘ kan hive ned, kabel TV er endnu ikke kommet til min del af 3540.

Nå, videre ud i trafikken, for igen i dag at sidde i kø fra det vanlige sted på Hillerød motorvejen, nemlig afkørsel ‘Farum Nord‘, og så videre fremad i gå tempo helt til Ring 3 ved Herlev, 35-40 minutter senere – det er en skandale. På arbejdet var der møder mht. WeBike (se anden nyhed længere nede), så det blev der brugt en del tanker og energi på, ikke at jeg har nyt her lige nu i dag, men det skal nok komme, vi er stadig optimister – heldigvis.

Klokken ca. 15.00 gik vores C5 server ned, og desværre fulde vores kasseapparater og intranet efter – og det til og med i alle 3 butikker! Efter panik og en håndfuld telefonopkald måtte vi se i øjnene, at vores IT redningsmænd ikke kunne komme på banen før efter butikkens lukketid, så de sidste 3 timer stod den på fluesmækker eller kontant afregning.

Heldigvis sluttede dagen mere roligt, nemlig med middag hos Hr. og Fru. Lohmann i Farum, der blev serveret dejlig føsdags-mad samt hjemmelavet is i lange baner, lige som jeg kan li’ det – man er vel enebarn! Klokken 21.00 stak jeg nøglen i døren hjemme, forædt og klar til et par timer under dynen med fjernbetjeningen i hånden, men… fejlen hos TCD / Home Trio er endnu ikke rettet, det bliver den først i morgen tidlig ved 6-7 tiden, damn det er ufedt når hjernen allerede har indstillet sig på stimulering foran fjerneren…. Må sgu slå DVD afspilleren til og finde en film frem… måske. Hmmm…

Hep, kom lige i tanke om at jeg stadig har min 3G opkobling, derfor er denne opdatering af fedefingre.dk mulig her til aften. Et stor tak skal der lyde til alle I som i dag har ønske mig tillykke via Facebook, sms, tlf og e-mail, det luner virkeligt. Jeg håber I alle er klar til kombineret føsdag’ og housewarming i foråret? Invitation følger, stay tuned.

Hvilken dag i dag…

1 Comment Comments For This Post I'd Love to Hear Yours!

  1. Andreas says:

    ahh, for dælen..
    Tillykke gamle dreng..
    Andreas

Leave a Comment Here's Your Chance to Be Heard!

Bad Behavior has blocked 82 access attempts in the last 7 days.