Alle har efterhånden hørt om den kvindelige betjent, som har mistet sit job fordi hun skrev racistiske bemærkninger på sin blog, de fleste af os kan også godt se at det er dumt, klodset og kvajet, men når man kender baggrunden, de frustrationer som lå bag samt de ultra ringe arbejdsforhold for Københavns politi i perioden, kan man bedre tilgive uigennemtænkte skriverier og handlinger.
Jeg kender betjenten, og kan med sikkerhed og ro i stemmen sige, at der ikke ligger noget racistisk bag omtalte handling. Ikke at det gør den store forskel, for det var sgu ikke smart, men vi laver vel alle fejl? Laver vi ikke alle dumme ting og tager ringe beslutninger en håndfuld gange i vores liv?
Det kan godt være at det er fair at man mister sit job i en sådan situation, det skal jeg ikke tage stilling til her, men det er med sikkerhed unfair at ikke alle så behandles ens, der har jo været flere eksempler på bl.a. racistiske udtalelser inden for Politiet (For slet ikke at tale om dansk politik!), men indtil nu har der altid været nogen til at bortforklare, tale uden om eller holde hånden over, bare ikke denne gang, her gives der ingen snor.
Blev der sagt “Perle” eller “Perker”? Hmmm hvad tror du selv? Dengang var Hanne Beck Hansen i medierne for at holde hånden over… Men denne gang skal der altså sættes et eksempel?
Der mangler kvalificerede betjente som brænder for deres job, på trods af lønnen og arbejdstiderne, fik de ordelige forhold og var mindre pressede på bemandingen, og fik de de midler de har brug for til bl.a. bandekrigen, ville de heller ikke ‘koge over’ som det nu er sket på omtalte blog, eller på de hjemmelavede videoer, som løbende ligges online på websider som Youtube.
Nu skal jeg ikke genfortælle hele forløbet her, jeg vil dog gerne opfordre til at bruge 2 minutter på at læse denne side samt at kaste et blik på denne artikel på Ekstrabladet.dk, og evt. give din stemme?
Jeg krydser fingre for dig D!


















Det er klart, hun ikke kan bestride et job som betjent, når hun åbenlyst har ytret sådanne holdninger offentligt. Hvis man som betjent mener, som hun gør, så skal man venligst holde det for sig selv.
Hvis man ikke fyrede betjenten, ville det blive tolket som om, det er legitimt at være racist i politiet. Det vil gøre betjentene langt mere udsatte, end de er i forvejen.
Omtalte kan jo rent faktisk være skyld i uskyldige betjentes “ulykke” hvis folk med anden etnisk baggrund, opfatter politiet som racister!
Det er desværre også et kraftigt tegn på uintelligents, at bruge ordet “fucking perkere”. Det er ikke en opførsel der hører sig til hos politiet!
Politiet er vores beskyttere og de skal sørge for lov og orden, derfor samtidig være et godt eksempel, hvilket omtalte tydeligvis ikke har begreb om.
Det er desværre normal adfærd for en kvinde som omtalte, der i en mandeverden i politiet, selv føler sig uretfærdigt behandlet som betjent, grundet hendes køn.
Folk der mobber er ofte selv blevet mobbet eller chikaneret på anden vis.
Det er enorm uheldigt, dog upløftende at der også bliver opretholdt “lov og orden”, bag murene, såvel som på gaderne.
Bare min mening!