SRAM XX er nu monteret på min dejlige Look 986 hardtail, og jumfrurejsen gennemført omkring Farum Sø. Senior og jeg trillede fra Farum ca. 10.30, men turen blev dog kort, da jeg allerede efter 5 kilometer fik trukket kæden skæv, hvordan det kunne ske har jeg ingen ide om, pludseligt var der bare chain-suck og hoppende kæde på alle tandhjul?
Er 10 speed kæder bare for tynde til mountainbike og store mængder af watt, eller har jeg bare været uheldig? I morgen sender jeg kæden samt billeder til SRAM, så må de gi et bud.
Den helt korte review er ellers super positiv, men det kommer vel ikke bag på nogen som har kørt med SRAM X.0 tidligere. XX fortsætter I samme overbevisende stil, nu bare med 2 x 10 speed og ultra lækkert design. Mere om dette når jeg har kørt et par hundrede kilometer med det nye lækre grej. Og den nye XX SID med hydraulisk lockout – MUUUMS!
EDIT: Har fået ny kæde på, og den virker helt fint, jeg må ha’ været uheldig med den første. Lidt mere om gruppen i denne post.
On another note: I går aftes var jeg et smut på besøg hos Louise P, hvor den stod på Indisk mad, en super hyggelig aften i godt selskab, også dejligt at se Alvilda og William igen, det er alt for længe siden. Jeg prøvede Nintendo Wii for første gang, det er sgu sjovt, selvfølgelig fik jeg monster klø i både bowling og racerbiler…. Når der kommer lidt sol igen til foråret, må jeg have gang i Veberen og sende en invitation, det er vores pligt at hjælpe de som bor i det mørke Nord Vest!
Det er fri-weekend om få dage, ved ikke hvad jeg skal lave, det er fantastisk!


















Den er MaxSweet..