Det er ved at være den tid, hvor jeg skal have styr på hvilken fully jeg skal straffe i 2010, jeg har været super glad for min Specialized Epic S-Works, det er med sikkerhed den mest komplete full-suspension cykel jeg har ejet, jeg har end ikke prøvet noget som bare kommer i nærheden.
Cyklen er fantastisk; forgaffel, dæmper, hjul og ramme passer 110% sammen, men det burde de også, for delene er udviklet specifikt til netop denne cykel, kun for at gøre oplevelsen komplet. Her er ikke tale om standart grej tilgængelige for alle producenter, der er heller ikke tale om en cykel hvis komponenter er valgt udelukkende for at det skal være den letteste, eller den smukkeste, med Epic S-Works er det køreegenskaberne og oplevelsen som der er lagt vægt på, ingen anden cykel jeg her prøvet har været i nærheden af dens niveau. Jeg har dog ikke prøvet alle cykler i samme kategori (race fully) men nogen stykker er det blevet til efterhånden.
Hvad kan så få mig til at overveje at prøve et alternativ? Tror faktisk kun det er Cannondale som i 2010 kan byde på noget der får mit pis bare lidt i kog. Specialized og Cannondale bryder med standarterne og tænker innovativt, finder på egne løsninger, tænker ud af boksen og vender tingene på hovedet.
Brain teknologi, Lefty forgafler og BB30 er noget alle kan se er unikt, men der ligger så meget mere bag en fed fartmaskine. At lave den letteste cykel giver jeg ikke rigtigt noget for, for det betyder ikke nødvendigvis at cyklen er velkørende, slet ikke. Jeg vil til en hver tid hellere have en cykel som vejer 11 kilo frem for en som vejer 9, hvis den på 11 er rigtigt sammensat geometrisk og med de helt rigtige dele, som gør cyklen langt mere velkørende.
Jeg vil våge den påstand, at en cykel som vejer 2 kilo mere, kan være et langt bedre valg for den gennemsnitlige danske mountainbiker, der er alt alt for megen fokus på vægt og hvilken bagskifter der sidder på maskinen, det absolut vigtigste er og bliver køreegenskaber, dvs. primært; hjul, gaffel og ramme, vægt ligger lang nede af listen, det samme gør gearserien (så længe det er Deore 2010 eller bedre).
Sekundært og næsten lige så vigtigt er det at få tjek på; support, garanti, udvikling,vejledning mm, først her efter kommer vægt, gear, kranksæt, carbon, aluminium osv. Vægten kan altid optimeres senere og du skal alligevel udskifte bagskifter, slidele mm. løbende, så hvad der lige sidder på når du køber ny cykel er mere eller mindre underordnet, er der styr på ramme, hjul og gaffel har du de absolut vigtigste ting på plads, og så bliver du med garanti heller ikke skuffet over dit køb. Vægt har slet ingen relevans før en cykel koster 12.000, 15.000, 20.000, først her efter er der mening i at optimere kilo frem for grej, da delene i denne prisklasse og kategori må regnes for at have den nødvendige kvalitet. Og få så lige de rigtige dæk på, som passer til årstiden, så er du klar til sporet – dæk må ikke undervurderes, det er her du får mest køreglæde for færrest penge!
Nu behøver man absolut ikke betale kassen for en god MTB, mine eksempler og ønsker på cykler ligger noget over gennemsnitsprisen, men jeg har jo heller ikke 3 børn, hund og en dyr kone, det hjælper :) Lige pt. skal man i en dansk butik betale ca. 7.500kr for en maskine som har et niveau som gør den velegnet til de danske spor, og hvor alle dele kan serviceres og justeres, så er der heller ingen skjult skod-dele fra Tai_wa_nesi_stan – heldigvis! Vil du have en cykel som også har sjæl og en god garanti og hvor der er tænkt mest på køreegenskaberne, skal du op i ca. 9.000 – 10.000, men det kan betale sig!
Åhh, inden jeg glemmer det! Vil du have en stiv, hurtig og let cykel til fart, stier, let kuperet og bulet terræn, så køb en Cross cykel. Vi du have en cykel til krøllede spor, sten og rødder, så køb en MTB! En mountainbike er affjedret fortil, faste gafler til MTB er til grin…
Nå, det blev ikke til den post jeg havde i tankerne for 20 minutter siden, men sådan er det ind i mellem. Bliver det den nye S-Works Epic eller den nye Cannondale Scalpel ved jeg ikke, det må tiden vise.
Alt dette burde uddybes, men nu er klokken blevet for mange… Måske en anden gang.


















Du er og bliver Mr Specialized.
Maybe ;)
CANNONDALE!!! Og tillykke med (forfremmelsen/tilbage) Chef posten. :o)