Møgdage…

Møgdage…

Written by J-Lo

Topics: Arbejde, Biler, Cykling, TV

Søndag var dagen hvor jeg efter lang tids pause, igen skulle have nummer på cyklen, ok jeg havde også nummer på til Hillerød Marathon, men den dag er klippet ud af kalenderen, det skulle dog vise sig at søndagens race skulle gå lige så ringe, men det var sygdom som gjorde en ende på fornøjelserne, ikke lungerne, benene eller mangel på form.

Jeg har ikke trænet målrettet eller fokuseret overhovedet, men som tidligere omtalt, har jeg dog været i skoven et par gange om ugen de seneste 2 måneder, slet ikke race og høj puls, bare nogen hyggelige ture på ex. den røde, i rimeligt roligt tempo, men ude har jeg dog været, så formen skulle være god nok til at trille med rundt i de 70 minutter plus omgangen, som er det setup Vintercuppen følger.

Første afdeling skulle afholdes i Lystrup skov, hvilket kun er 5-6 kilometer fra Lynge, så i stedet for at pakke bilen, hoppe jeg på Epic’en og begav mig af sted. Allerede efter få hundrede meter var den gal, jeg var stakåndet og benene syrede til, det kom virkeligt bag på mig, for jeg havde regnet med at det ville gå godt, og at jeg ville have overskud. Jeg slog det hen, for jeg skulle jo lige være varm. Der var medvind hele vejen til Lystrup, så jeg mærkede ikke mere til problemerne, men på opvarmningsomgangen var den igen gal, pis….

Der var en del af de grønne til start, så der var ikke noget med at trække sig, stikke halen mellem benene og tage hjem, jeg besluttede mig derfor for at starte, og se hvad jeg kunne udrette. Da starten gik prøvede jeg at hænge på, men det spillede bare ikke, jeg lod mig derfor falde ned som sidste mand, og trillede derefter 2 omgange i eget tempo, jeg havde jo betalt, derefter jeg stod af og fik en spand varm kakao, mens løbet fortsatte. Jeg har ikke tjekket resultaterne, men det er der jo heller ingen grund til. På vej hjem var den gal igen, for medvinden var selvfølgelig nu blevet til modvind! Jeg var øm i hele kroppen, så turen hjem var noget af en prøvelse.

Hjemme smed jeg tøjet i bryggerset, og røg på hovedet i seng, der lå jeg så i 17 timer, indtil jeg skulle på arbejde. Jeg skal ikke gå nærmere i detaljer med hvordan natten forløb, men jeg var oppe mange gange, resten kan I selv gætte jer til.

I dag har jeg sku ikke været på toppen, men der er mange ting på arbejdet i disse dage, så af sted skulle jeg. Klokken 15.00 var mine kollegaer dog så trætte af at se på mit blege fjæs og lade holdning, at de sende mig hjem. Igen røg jeg på hovedet i seng, jeg har dog her til aften været en tur på Farum Marina, for at spise noget aftensmad sammen med Jannik, hyggeligt! Man skal jo have noget indenbords.

Klokken er nu 21.30, og jeg ligger her igen, jeg håber bare der er noget at se i TV, for man kan jo ikke sove mere efter alle de timer under dynen… Bedre held næste gang til Vintercup, det kan ikke blive værre end i går. Nu håber jeg bare at jeg kan holde dampen oppe og komme ud på rammen, lige nu har jeg mest lyst til at stille cyklen i hi for vinteren, men det er der flere årsager til.

2 Comments For This Post I'd Love to Hear Yours!

  1. Hanne says:

    God bedring.. Jak

  2. J-Lo says:

    Tak H. Det går allerede bedre.

Leave a Comment Here's Your Chance to Be Heard!

Bad Behavior has blocked 54 access attempts in the last 7 days.