Ohh yes, man bliver bare i så godt humør af et par timer på rammen, specielt når solen kommer frem, efter flere dage med regn og blæst, og når selskabet så er godt og sporet perfekt, kan man næsten ikke ønske sig mere? Det kan godt være at Tokkekøb Hegn ikke byder på de vilde stigninger eller det mest tekniske spor, med det er alligevel altid en fornøjelse at bruge et par timer der ude, dagens tur med tøserne fra HOW var ingen undtagelse.
Benene var lidt ømme da jeg kl. 14.35 kørte fra Farum, men jeg havde også løbet på trapper med tunge flyttekasser hele dagen. Mødetiden var 15.00, så jeg havde travlt, Epic’en fik pisk i modvinden hele vejen, både lunger og lårbasser brokkede sig, men jeg nåede lige de andre på p-pladsen præcis klokken 15.00, men jeg var allerede godt brugt.
Vil tro der var ca. 30 piger til rutefremvisningqen, det er sgu fantastisk at de allerede nu er blevet så mange, stor respekt til Anna, Marlene, Alice, Hanne og alle de andre som har en finger med i spillet, succesen er absolut fortjent. Jannik og Katja stod også klar, Katja havde debut på sine fede carbon Vision Team XC med Reba og X.9, noget af en super fartmaskine at starte ud på som absolut nybegynder, men man kan jo lige så godt starte ordenligt, så er det nemlig ikke udstyrets skyld hvis det ikke lige spiller… Jeg tog en tur rundt på ruten anført at Anna og Marlene, mens Jannik og Katja øvede pedaler og teknik, sporet var super, man kunne faktisk slet ikke se at det havde regnet i dagene op til, ingen mudderhuller af betydning, ikke engang lidt vand var at se i de 2 vanlige grøfter!
Efter ca. 30 minutter var jeg tilbage ved udgangspunktet, og Jannik og Katja var klar til et par runder. Jeg skal ikke kede jer med detaljeret gennemgang af turen, jeg skal blot konstatere at Katja er den mest frygtløse pige jeg har set på en mountainbike i lang tid, så godt som alle de forhindringer som blev præsenteret for hende, kørte hun over, igennem eller på tværs af med krum hals, ikke noget med at hoppe af og trække, hvor mange af jeg var så friske og modige første gang I var på de brede dæk over rødder, sten og grøfter? Jeg var ikke… Hun bliver god, ingen tvivl om det, nu skal formen bare pudses lidt af. Ser vi hende i grønt, man kan jo håbe.
Jannik var som vanligt hurtigste mand når det var fladt eller gik nedad, jeg har sgu stor respekt for den energi den mand ligger for dagen, for der skal trædes nogen seriøse watt i forhold til os andre. Jeg måtte også true med tvangsfodring med winerbrød og chokolade, når han kommer under 100kg, for så bliver det ikke let at hænge på. Mon ikke det bliver i 2010? Det gør det da!
Onsdag er der altså HOW arrangement i Tokkekøb Hegn, jeg håber at kunne nå forbi og heppe, det er jo min fridag, men før jeg kommer til cykelløb, skal der flyttes flere ting til Lynge, Jannik har dog truet med at hjælpe, så mon ikke jeg kan nå begge dele?
Benene er nu lidt stive, jeg kan godt mærke at de ikke har været brugt længe, jeg håber jeg finder tid til at rulle nogen ture de næste uger, så jeg kan opbygge et minimum af form inden Gribben og MTB Marathon.
Når nu jeg snakker form, så har Senior været flyvende på sporet i dag i St. Dyrehave, hvor der var 2. timers MTB løb, flere af de ‘unge’ fik igen tørt på, det gør sgu sønnen stolt. Hvor mange har en far på 65 som deler håndmadder ud på mountainbike? Jeg har! Her under ses et par billeder fra dagen, se Katjas blodstyrtning på højre knæ, Seniors overlegne overhaling på vej op af bakke samt styrt i mudderhullet. Tak for lån af billeder til Erik og jeg selv.
Det hjælper jo når man har en god cykel. Tak for lånet ;-)
Jeg håber snart at få min nye TREK
Ja, han er en hård nyser ‘den gamle’ ;)