12t i Silkeborg

12t i Silkeborg

Written by J-Lo

Topics: Cykling, Sport, TV

Så er der igen landsholdsfodbold på landsdækkende TV, et faktum som jeg ikke er specielt begejstret for, da jeg slet slet ikke orker at se det alligevel. I min bog er fodbold tidsspild og mindst lige så kedeligt som opvask eller rengøring af badeværelse. Jeg kan dog godt forstå den glæde mange har ved at Tv2 og DR igen kan vise kampene, for det er vel også kun fair når nu vi alle smider penge efter sporten i form af skattekroner?

Nå, det var slet ikke det jeg ville skrive om, men berøringen med fodbold og TV kom naturligt, da det samtidigt betyder at der pt. ikke er noget i kassen jeg gider se, og jeg derfor har lidt tid til bloggen. Jeg er bagud med skriverriet fra Polen, flere har udtrykt at de nød at læse disse indlæg, så jeg har besluttet at skrive de sidste 3 etaper også. Jeg viste ikke at så mange fulde med, for I glemmer jo at skrive en kommentar…

Dagens post har dog intet med Polen eller MTB Challenge at gøre, men mountainbike er dog alligevel emnet, jeg har nemlig være 2 timer på det røde spor i dag, sammen med senior og en ferieramt Philip fra Hustlerne. Mudderet var tilbage, men der var ikke mere end at det bare gav lidt ekstra krydderi til dagens fysiske udfoldelse. Jeg skulle lige teste stængerne inden lørdagens 12 timers løb i Silkeborg, hvor jeg stiller op sammen med Peter, Senior og Jan D, vi vinder med sikkerhed ikke noget, men jeg ser frem til at prøve 12 timers konceptet live, når nu vi selv afholder H12 hvor vi ikke kan deltage. Vejret ser ikke for godt ud desværre, men jeg tager rigeligt med tørt tøj med, så kan regnen bare komme an.

Jeg triller der over sammen med Senior og Ole P, Ole stiller op i Solo, hvilket er småtosset, men jeg kan godt følge tanken, da det er super fedt at prøve sig selv af solo i sadelen. Jeg har talt med flere som mener at 12 timers løb på en måde er mere hårdt end 24 timers, det lyder måske underligt, men det har at gøre med tempoet, som er langt langt højere og mere raceorienteret når løbet ‘kun’ er på 12 timer. Jeg er på et 4. mands hold, så der er kun udsigt til 3 timer på sporet for mit vedkommende, hvilket er perfekt, da jeg så også har tid til at hygge og snakke med venner og bekendte.

Turen i Hareskoven i dag var dejlig, vi tog hele den røde, og sprang kun enkelte 113% mudrede stigninger over på ‘Furesø-siden’. Benene var ok fine, ikke top race, men ok set i forhold til den ringe indsats jeg har lagt for dagen på cyklen de sidste uger. Mere om mountainbike efter Silkeborg og når jeg lige får sat de sidste kommaer i næste rapport fra Polen.

2 Comments For This Post I'd Love to Hear Yours!

  1. Mogens Fogh says:

    Sig lige til Ole P, at han skal huske skoene ….

  2. dan riber sjøquist says:

    hej . jeg er en gammel kollega af ole (ritter cykler). stødte på ham i silkeborg 12timer i går . ville finde min mobil så jeg kunne få hans nummer men det glippede desværre . ville du være behjælplig men hans mobilnummer så ville det være herligt . på forhånd tak . med venlig hilsen Dan (dansandersen@hotmail.com)(60834322)

Leave a Comment Here's Your Chance to Be Heard!

Bad Behavior has blocked 54 access attempts in the last 7 days.