FedeFingre

Det var hårde 2½ time på mountainbiken i dag i St. Dyrehave. Vi var 10 grønne som stod klar på stregen kl. 10.00, jeg havde smidt en venlig bemærkning på Hustlernes forum om, at jeg ville blive minimum nummer 2 i klubregi, og at alle de andre grønne var for ringe på en cykel – selvfølgelig kun for at piske en stemning op, hvilket også lykkedes!

Det var småkoldt, 9 grader sagde termometeret i bilen, da jeg kørte mod St. Dyrehave kl. 8.30. Solen skinnede, men det er sgu ved at være efterår, så den stod på knickers og lange ærmer, jeg var lidt usikker på om den mundering ville blive for varm under løbet, men det viste sig at passe helt perfekt. Under opvarmningen var benene slet ikke gode, jeg var stakåndet og forpustet bare jeg ramte en lille bakke, det tegnede slet ikke godt, noget jeg var irriteret over, for jeg havde haft diamanter i benene om torsdagen, hvilket jeg havde håbet på kunne holde til i dag søndag. Når det ikke føles rigtigt, kommer andre ting også hurtigt til at spille negativt ind, bl.a. er min forgaffel igen i stykker, selv om den for ca. 2 uger siden, var til rep. Hos Dan Agentur på Fyn, super irriterende når ruten mest er flad, og det derfor er fedt at kunne låse gaflens vandring. Der var ikke det store at gøre på dagen, så jeg måtte bare abstrahere fra det, og træde det bedste jeg kunne.

Starten gik, Anders lagde godt ud og forsvandt hurtigt ud af syne i trafikken, jeg kunne hele tiden se Casper O. 100-150 meter foran, samt Kenneth som kun var mellem 20 og 50 meter længere fremme på sporet. Der blev givet godt gas, jeg kørte klart over evne, men sådan er det altid i starten, indtil alle finder deres plads. I 1½ omgang lå vi med nogenlunde den samme afstand, jeg forsøgte at lukke hullerne, men der var ikke overskud til at køre hurtigere, så jeg satte i stedet farten lidt ned, og håbede at jeg kunne holde en højere gennemsnitsfart over de 2-2½ time, og at jeg derfor ville få kontakt igen senere. Uheldigvis havnede jeg mellem 2 grupper, hvilket betød at jeg ikke have følgeskab af andre ryttere i ca. 4 omgange, jeg hentede ikke nogen, ud over et par nybegyndere og juniorer, samtidigt kom der ingen op bagfra, det var sgu lidt ensomt. På de lange lige stræk kunne jeg se ryttere langt foran, mens der ingen var at se bagude, kedeligt for jeg kunne godt have brugt et hjul ind i mellem.

På 5 af de 6 omgange begynder jeg at få kramper i låret, hvilket med sikkerhed er et resultat af min oversatsning på de første omgange, jeg bliver sgu aldrig klogere… På en af stigningerne rammer kramperne i begge lår samtidigt, hvilket betyder at jeg går helt i stå, jeg må helt ned i pivskiden for at klare bakken, hvilket betyder at jeg må nedsætte farten yderligere. Pga. den lave hastighed, begynder andre ryttere at komme op bagfra, jeg taber nok en 5-6 placeringer på 5 omgange, hvilket er meget frustrerende, men der er ikke noget at gøre. På et af de sidste stykker ind mod mål, er der en passage på ca. 300 meter, hvor man skal køre slalom mellem en masse små Birketræer, desværre står træerne så tæt, at det er så godt som umuligt at komme igennem når man har monteret et 64cm riserbar, jeg må derfor ned og bide i skovbunden, da højre side at styret rammer et træ i farten, heldigvis er skovbunden blød, så efter et par eder og forbandelser, er jeg tilbage på rammen. Hvis det stykke igen skal indgå i et cykelløb, er det nødvendigt at fjerne et træ eller 2, det er efterhånden umuligt at komme igennem, med mindre man har monteret et 56cm flatbar…

Da jeg rammer målstregen, er der ‘desværre’ 1-2 minutter til de 2 timer er gået, pga. af kramper og styrt, har jeg besluttet at stoppe alligevel, men da jeg krydser stregen, bliver jeg hjulpet videre af tilråb fra flere kendte ansigter, samtidigt spotter jeg Kenneth som også har fået nok, og derfor har smidt cyklen og er stoppet før tid. Pga. af stor support og hep, og fordi jeg med en omgang mere på stopuret kan slå Kenneth, begiver jeg mig alligevel ud på 6. omgang, godt dumt, men hvad gør man ikke når det drejer sig om placeringer og håneretten blandt de grønne!

Efter at have kørt en 2-3 kilometer, kommer Kenneth pludseligt op bagfra, han er sprunget på cyklen for ikke at tabe vores indbyrdes fight! Super god stil. Kenneth har desværre bedre ben en jeg, så han forsvinder hurtigt ud i horisonten. Jeg triller de 8-9 kilometer til mål, i en tid som er 5-6 minutter dårligere end tidligere, men skidt med det, det er en god fornemmelse ikke at stoppe før tid, også selv om jeg ikke fik noget ud af det overhovedet. Efterfølgende kunne jeg nemlig se på resultaterne, at jeg havde fået samme placering (nummer 47) uanset om jeg havde kørt omgangen eller ej…

Tak til de grønne for en dejlig dag i solen. Jeg glæder mig allerede til Dustcup afslutningen, samt Hillerød Marathon, 2 løb som ligger i min kalender inden for den næste måned. Nu skal jeg lige overleve at håneretten ikke blev min denne gang, man skal passe på hvad man skriver i et offentligt forum!

Se alle esultaterne her. GPS spor kan ses her.