
Var lige et smut på den røde i dag sammen med Kenneth Skafte. Hvis du skal nå at nyde de flotte efterårsfarver i skoven, skal du til at sætte det lange ben foran, for der skal ikke meget mere end et vindstød eller to til, før hovedparten af bladende falder af. Jeg håber den postkortsmukke skov kan holde endnu en uge, så vi lige kan få lørdagens arrangement: ”Grønbechs kloge-skole for Hustlere” afviklet. (Tekniktræning med Michael Grønbech spændt for det grønne Hustler tog). Vi bliver ca. 30-35 mand, så vi krydser de fede fingre for sol og ingen regn på dagen. Søndag afvikles 1. afdeling af Dworak Cup, så weekenden kommer til at stå i mountainbikens tegn. Mine penge spilles på at Anja Fonseca, som selv er set på mountainbike, kan kontrollere vejrguderne!
Og så lige en opdatering som I alle har ventet på, og tænkt meget over, nemlig mit helbred… Min ligtorn er væk! Det tog kun 4-5dage med plaster og feminin omsorg i form af en bunke lækre plejeprodukter, før den lille satan var history. Konklusion:
- Køb ikke dine cykel sko for smalle.
- Ha’ en 2-3 par sko du kan skifte i mellem.
- Spænde dem ikke for hårdt.
Kort nyt: Min sadel klampe knirker, Schwalbe UST dæk og Bontrager Race X Lite hjul spiller ikke optimalt sammen, kabel TV er dyrt, men står kniv skarpt, min Lupine lader er brændt af.


















Written by J-Lo
Topics: Cykling, Fritid