Har brugt nogle timer på at rode emhætte, ikke at jeg har lavet det store, det er mest Ole P som har haft hænderne oppe ad lommen, for han er jo håndværkeren, meeeeeen…. jeg har da lavet lidt kaffe ind i mellem, og hentet mad, hvilket nogen jo skal gøre ik? Der er billeder fra projektet her. Der er godt med sug i systemet, ikke noget minianlæg med motor i selve enheden, den type kan jo ikke noget som helst når de store bøffer er på panden, nej må jeg bede om en kraftig motor ude på væggen over garagen, lyddæmpende rør i køkkenet og toupe fri zone 3 x 3 meter omkring kogeøen. Ole havde lejet en kanon af en boremaskine, som med sikkerhed ville havde gjort både Arnold og Sylvester misundelige, det var lige før jeg måtte hjælpe med at holde… Nu skal det hele testes i weekenden.

Fandt lige et billede fra Rivette standen i Vejle i sidste weekend. Vi vakte lidt opsigt fordi vi havde valgt at køre Rivette slæden helt ind på standen. En stor 4×4 og mudrede Rivette cykler (Min fra Hillerød Marathon og Tom Kristensens fra Cube 24) var vist ikke noget som var set før.
Om få uger skal senior og jeg køre Gribben, et 77km langt grus_race i Grib skov ved Hillerød, planen er at gøre det på under 3 timer, hvilket nok skal kunne lade sig gøre. I morgen tester vi formen på en lille træningstur, ruten bliver noget i retning af: Furesø, Farum Sø, Ganløse Ovre, Kirke Værløse, Søndersø, Hareskoven, Jonstrup, Skovbrynet, Farum, en tur på 70-75 kilometer på ca. det samme underlag som i Grib Skov den 28. Jeg tager turen i morgen på crosseren, det bliver feeeeeeedt!
God weekend, se at komme ud i den friske luft, vejret bliver super.


















Nå men jeg kommer og prøvesmager bøfferne
nu her Søndag aften, må sku heller teste om den emhætte virker ;o)
Mvh Mikkel.
Vi må lave en sommerfest? Uden cykler… ;) Søndag aften er desværre udelukket.