
Geels Skov 15/7 – 2007
Efter over 1 måned med temperaturer under 25 grader (ved det kun fra TV Avisen), kiggede solen endeligt frem bag skyerne, det gode vejr havde lokket et helt uset antal Hustlere frem fra skyggen, hele 10 grønne ryttere var mødt op på p-pladsen på toppen af Geels Bakke. Vi havde endvidere besøg af Lauritsen, som igen i dag var iført den hvide ungdomstrøje, samt endnu en rytter fra Nokia, nu kan der da snart ikke være flere der ude? (Man skal enten være fra Politiet eller fra Nokia for at være med i klubben – næsten)
Anyway, det var en smuk og varm dag, vi fik ikke kørt så meget, da vi havde en del defekter, samt en del opsamlinger, da feltet blev splittet flere gange (Vi skulle også have tid til at hygge i solen) Det var en rigtig dejlig tur, som for 5 af hos sluttede med kaffe og is på græsset ved Bellevue, med udsigt over vandet.
I dag skulle jeg have været i Jylland, jeg kom faktisk også af sted, omkring Greve fik jeg tændt radioen, og i det samme kommer en melding om at der er et uheld på den Fynske motorvej, hvilket betyder at der er ventetid på mindst 3 timer! Efter en kort overvejelse, vender jeg om og kører hjem, så nu ligger jeg her og prøver at sove, for om 5 timer skal jeg op igen – jeg regner med at kører mod det jyske igen kl. 5.00, for at undgå kø på Ring 3, motorvejen ved Greve, Lillebæltsbroen og Vejle Fjord broen… Dette land er ikke for bilister, det er dog heller ikke for de som kører i tog på tværs, det er ikke let…


















Written by J-Lo
Topics: Arbejde, Cykling, Fritid