En travl og lang uge

Written by J-Lo

Topics: Arbejde, Cykling, Fritid

Det har været en travl uge, for der har været meget at se til på arbejdet. Vi skal have nogle mennesker gennem ’butikken’, så vi bruger en del energi på at blive ’kendt’ og få vores tilbud ud til potentielle kunder. Vores mentor fra Teknologisk Institut (vi er med i et 4 måneders forløb) er meget positiv over for vores ideer og tiltag, så vi er fortrøstningsfulde, der skal bare smides mange timer i projektet, men det er sjov når det er ens eget.

Ole Skruer CykelTirsdag var Team Nordic Sportscenters ryttere samlet for at snakke sæsonen igennem, samt diskutere næste års forløb, drengene havde så meget slik og søde sager med, at bordet lignede en børnefødselsdag, der manglede bare røde og grønne sodavand og nybagte boller. Onsdag afviklede vi sidste del af vores NSC / Polar kursus. Alt i alt en succes, jeg lærte selv en hel del, men vi blev samtidigt klogere på hvordan vi skal gribe emnet an næste gang, for der bliver helt sikkert en næste gang, nu da vi er blevet officiel Polar forhandlere samt Polar testcenter.

Fredag var jeg ud hos Ole Pressé for at rode med ‘lågerne’. Ole er en gud når det kommer til at fikse cykel, han lavede mine Crossmax hjul, som ellers var tæt på at ryge i containeren! Han fik også fikset seniors Klein, som han har overtaget, efter vi solgte hans låge forleden. Tak Ole, nu kommer jeg snart med raceren… og for resten, tillykke med det nye job.

Søndag skal jeg ud på mountain biken, regner med at smutte forbi MTB Marathon i Hillerød, skal dog ikke deltage, for jeg nægter at betale så menge penge, men jeg skal da heppe på dem jeg kender, specielt de grønne!

3 Comments For This Post I'd Love to Hear Yours!

  1. Anders says:

    Burde du ikke lave et link til Mike Lothar, når du bruger hans design?

  2. J-LO says:

    Absolut. Det kommer, også link til WordPress! Har bare lavet en del om mht. sproget, footer, header mv. så de oprindelige links røg i farten, men de kommer tilbage – manglede bare, dog nok i menuen denne gang.

  3. Anders says:

    Ok, jeg synes iøvrigt det er ret flot skruet sammen. :-)

Leave a Comment Here's Your Chance to Be Heard!

Bad Behavior has blocked 54 access attempts in the last 7 days.