Sidste dag på ski inden hjemrejsen, desværre. Det har været nogle rigtig dejlige dage, dejligt selskab, dejlig mad og dejligt vejr, jeg kunne blive ved! Alle sov længere end de foregående dage, men Dorthe have også vært vågen siden kl. 03.00, og Jan og jeg var trætte efter gårdsdagens hårde tur. Til morgenmad stod den bl.a. på rugbrød, det er noget de gamle er begyndt på, hvad sker der lige? Hvem spiser rugbrød til morgenmad, jeg kommer i hvert fald aldrig til det igen, ikke med min gode vilje! Jeg må anmode om friskbagt brød hver morgen, hvis husmoderen alligevel ligger vågen fra kl. 03.00 er den vel ingen sag? :)
Efter lidt snak frem og tilbage, blev Jan og jeg enige om en tur til Pellestova, som ligger 8-9 kilometer væk, turen skulle ikke være for lang, for vi kunne begge mærke de foregående dages mange kilometer i kroppen, og da ingen af os har været i Pellestova før, virkede det som en god plan for dagen. Vi kom først ud af huset kl. 10.20 hvilket var hele 1½-2 timer senere end normalt, med det var fint nok, for vi skulle ikke nå andet end at nyde den sidste tur i sneen, og hvilken tur, solen stod højt på den blå himmel, der var ikke en sky at se nogen steder så sigtbarheden var helt fantastisk, jeg tror ikke vi har kunnet se så langt nogensinde før, på turen talte vi flere gange om, hvor ærgerligt det var at Dorthe ikke var med til at nyde denne smukke dag, lad os håbe det er muligt til næste år!
Vi havde dog ikke kørt mere end 10 meter, før jeg mærkede et jag at smerte i min venstre albue for hver gang jeg satte staven i jorden, jeg sagde dog ikke noget de første minutter, da jeg håbede på at det ville gå i sig selv igen, det må være overanstrengelse, en slags tennisalbue, for jeg har ikke på noget tidspunkt vredet eller slået armen, ikke hvad jeg kan huske i hvert fald. Mens vi fortsatte mod Pelestova, eksperimenterede jeg lidt med forskellige måder at sætte staven i jorden på, jeg fandt ud af at hvis jeg holdt armen strakt gennem hele bevægelsen, kunne jeg ikke mærke smerte, det så godt nok lidt sjovt ud, men frem kom jeg da, det eneste jeg skulle undgå var pludselige sliptag også kaldet bagglid, for i disse situationer hamrer man bare staven i jorden ret instinktivt, for at holde balancen, og det gjorde, for at sige det på dansk, pisse hamrende ondt.
Turen fra Nordseteren til Pelelstove er flad som en pandekage, lige bortset fra de første 500 meter op i terrænet, og de sidste 500 meter op til hotellet ved Pellestova, løjpen ligger smukt med en sø på den ene side, og fjeldet på den anden, dog mangler turen lidt ’krøller’ da man ofte kan se sporet gå lige ud, flere kilometer i træk, lidt monotomt og kedeligt når den samtidig er helt flad. Da vi var 1 kilometer fra Pelestova, kunne vi se den afsluttende bakke, jeg indså at med min dårlige arm ville det blive et stort problem at komme det sidste stykke op, så vi valgte at vende om, det var ikke med min gode vilje, men jeg skal ikke gøre skaden værre end den allerede er, tænk hvis jeg ikke kan cykle når jeg kom hjem, bare fordi jeg absolut skulle op af en dum bakke? Det ville være fatalt!
Da vi kom tilbage til lejligheden, spiste vi frokost, vejret var så dejligt at vi dækkede op udenfor i solen på terrassen, vi sad kun i bukser og trøje, så varm var det der hvor vi sad i læ for vinden, helt fantastisk dejligt. Da vi havde slået mave fik vi lokket Dorthe med ud for at gå en tur, vi gik op af løjpen, op ad bakken indtil vi befandt os på toppen af fjeldet hvor udsigten over området er helt fantastisk flot, Jan havde taget kameraet med, så vi fik nogle gode billeder. Dagen sluttede vi af med kakao med rum og flødeskum, samt filmen �?Million Dollar Baby�? på DVD, klart den bedste film vi har set i denne uge efter min mening, synd det skulle tage Clint Eastwood 30 år at blive en god skuespiller.
I morgen skal vi så hjem, vi skal være ude kl. 11.00, og kan derefter se frem til 9 timer i bil – øv! Det goder er, at vi er hjemme fredag aften, og derfor har hele weekenden inden vi igen skal på arbejde. Tak til de gamle for en super tur til Norge, vil jeg med igen en anden gang? Ja tak!
Ja, tak for en dejlig tur og undskyld til Dorthe for at vi sådan lod hende i stikken.
Godt at vi fandt de pigsåler som gjorde at hun turde gå en tur på løjpen ;-))
Med hensyn til filmene så er jeg enig. De var sku’ for lange og “Million Dollar Baby” var også efter mit skøn den bedste af dem vi så, med Pusher 3 på klart sidste pladsen!
Det man kan lære af turen er at man aldrig, aldrig, skal begive sig afsted uden ekstra energi i rygsækken.
Vores rygsække var for øvrigt en Camelbak. En god opfindelse også på skituren! Uden de mange liter vand ved jeg ikke hvordan det var gået!!