FedeFingre

Vi var oppe kl. 6.50 i morges, hvilket er meget meget tidligt når man er på ferie, det er i hvert fald min mening, dog går vi også rigtigt tidligt i seng, for man er totalt udbrændt kl. 20.00. Frisk luft, sol og hårdt fysisk arbejde er nok heller ikke det de fleste forbinder med ferie, men det er efterhånden blevet min foretrukne form for ’afslapning’, når jeg er væk hjemmefra.

Jan har, gennem flere år, snakket om at tage turen fra Nordseter hvor vi bor, til Hornsjø, turen er lige under 30 kilometer tur retur fra hoveddøren, ikke at det er helt uoverskueligt langt, det har bare aldrig passet mht. vejret, de store udvalg at andre ture i området osv. osv., i dag skulle det så være, himlen var blå, frosten var hård og vinden var ikke eksisterende, gode forhold. Igen lå jeg bagerst det første stykke, men udgangstempoet var i dag noget mere behersket, nok som en følge af mandagens tur, samt længden på dagens udflugt. De første 4-5 kilometer kunne jeg mærke gårdsdagens tur i kroppen, og vejrtrækningen var ikke optimal, det blev dog bedre og bedre, og efter den første time på sporet, gik det rigtigt godt. Efter 8 kilometer nåede vi den store bakke ved Ytre Reina, en bakke som virkeligt trækker tænder ud, på toppen hev jeg kameraet op af min taske, for at tage et par billeder af udsigten, det viste sig dog, at jeg havde glemt memorykortet hjemme i computeren, så det blev ikke til billeder fra dagens ellers utroligt smukke tur, meget ærgerligt, nu håber jeg på at vejret holder, så jeg kan tage revanche i morgen.

Efter en kort pause, fortsatte vi mod Hornsjøen, forude lokkede en kop varm kakao på dem lokale knejpe, vi glædet os til pausen, kakaoen og et par håndmadder med flæskesteg, som vi havde fået med af Dorthe. Da vi kom frem viste det sig dog, at drømmen om en hyggelig cafe i idylliske omgivelser ikke kom til at holde stik, i stedet bød stedet på en spisesal på det lokale hotel, hvor vi måtte trække kakaoen i en automat! Håndmadderne var dog top klasse, det samme var udsigten, Jan og jeg blev dog enige om, at det var godt at vi boede i Nordseteren og ikke på hotellet i Hornsjø.

Turen tilbage var hård, for det gik op ad det meste af de 13-14 kilometer der ventede os, jeg tog min tørn forrest, da Jan havde trukket det meste af vejen ud, ikke at betyder så meget om man ligger forrest eller ej, men det har alligevel en psykologisk effekt, kun at skulle koncentrere sig om at følge en løber foran, frem for at skulle bruge energi på at holde den rette fart for os begge.

Tilbage i hytten fandt vi Dorthe i solen på terrassen med en bog, terrassen ligger sådan, at solen rammer den omkring frokost, og har man en dyne med, er det er dejligt sted at opholde sig, solen er stærk når strålerne reflektere i sneen, så man kan nemt få lidt farve, selv om man ikke er ude på løjperne hele dagen. Mens drengene tog et bad, varmede Dorthe resterne fra dagen før, der var tale om flæskesteg med sovs og kartofler, hvilket må være noget nær den perfekte spise efter hård fysisk udfoldelse, maden røg da også ned på rekord tid. Efter vi havde spist, fik vi os et stykke hjemmelavet kage, samt varm kakao med rom, mens vi så Pusher 3 på DVD-spillen, den film var sku ikke værd at skrive hjem om, jeg har ikke set 2’eren men Pusher var en fedt film, mens 3’eren var en noget tynd kop te, desværre.

Dorthe har lavet et stort stykke arbejde hjemmefra, hun har lavet dejlig mad som vi nu bare skal varme, hun har også lavet kager, så vi bliver forkælet hele tiden, det er helt fantastisk, vi bliver faktisk passet i hoved og røv, bare synd hun ikke er med på løjperne!

Nu skal jeg i seng, men klokken er også ’mange’, nemlig 22.19, hvilket er langt over min sengetid i denne uge, i morgen har Dorthe fødselsdag, så er det vores tur til at forkæle hende!